- Gjaldt om at holde 100% fokus
Der var dansk dominans til bLU cRU-finalerne i Ernée i weekenden, især i 85cc, hvor 2/3 af podiet endte med at være dansk. Storm Maymann kørte en super flot finale, og danskeren kunne tage sejren i fin stil, efter at have navigeret klogt rundt på den teknisk udfordrende bane i Frankrig. Vi fik et par ord fra ham om sejren og om finaleheatet.
Storm Maymann: "Banen i Ernée er den vildeste jeg længe har kørt på. Teknisk svær og udfordrende, men virkelig fed og lige noget for mig. Jeg startede med at køre en fin tidskval', og jeg synes hurtigt fik lært banen at kende. Jeg kørte til startbommen som nummer 3, og jeg havde virkelig en god mavefornemmelse inden starten gik. Jeg kommer rundt som 3'er, men jeg får hurtigt kørt mig i front. Jeg finder rytmen hurtigt og kører allerede hurtigste tid på anden omgang. Derfra finder jeg et godt flow - banen er overvandet nogle steder, så det gjaldt om at holde 100% fokus hele tiden. Da der er to omgange tilbage sætter jeg farten lidt ned, for ikke at komme til at lave fejl. Der er mange omgangskørere, så det kræver lidt ekstra, og jeg laver da også et par fejl, men jeg holder heldigvis hovedet koldt og kan køre i mål som 1'er, med et stykke ned til 2'eren. Det var alt i alt en fed afslutning på min 2023-sæson, og jeg er klar til at give mig 100% til Yamahas Masterclass i november."
*Top 3 (+ wildcards) til bLU cRU-finalen får mulighed for deltage ved Yamahas Masterclass, og sikre sig støtte fra Yamaha Europa til næste år.
Foto: Alexander Svendsen
Kommentare