- Gjorde det lidt svært for mig selv
- for 8 timer siden
- 1 min læsning

Malou Jakobsen havde endnu en god dag til svensk mesterskab, da serien ramte den gamle VM-bane i Tibro i søndags. Her blev det til to heatsejre og en udbygning af føringen i den samlede stilling - hvilket Malou selvfølgelig var godt tilfreds med efterfølgende.
Malou Jakobsen: "Det blev endnu en rigtig god weekend i det svenske mesterskab, hvor jeg lykkedes med at vinde begge heat og tage den samlede sejr. Jeg gjorde det lidt svært for mig selv med nogle mindre gode starter, men jeg fik mig kæmpet i front af begge heat og sikrede 1-1 i heatene. Samtidig fik jeg udbygget min føring i mesterskabet igen efter lidt uheld ved sidste afdeling. Jeg er utrolig taknemmelig for at få lov til at køre motocross og gøre det, jeg elsker. Sæsonen er startet rigtig godt, og det er fantastisk at se, at alt det hårde arbejde endelig begynder at betale sig. Jeg er også meget taknemmelig for alle dem, der hjælper mig og gør det muligt for mig at forfølge mine mål og få muligheden for at vise, hvad jeg kan på banen."
Foto: Dary Karina






