top of page

Glen Meier nr. 14 efter Letland


Team Specialmonterings Glen Meier leverede nogle gode stabile præstationer ved de tre EM-250 afdelinger der blev afviklet i Letland, og han ligger nu godt til i mesterskabet.


Ved ”Letland 3” kvallede Glen som nr. 14, hvilket han ikke var helt tilfreds med, men i første heat fik han en god start og havde et godt flow på banen. I andet heat var starten knap så god, men Glen fik kørt sig op igennem heatet. Det resulterede i heat placeringer som 15 og 13 samt en samlet placering på dagen som nr. 15.


”Farten er fin, så nu skal jeg bare have tingene til at gå op i en højere enhed. Og så skal jeg have trænet nogle starter samt nogle andre småting” siger Glen Meier.


Ud af de 6 heat der i alt blev kørt i Letland, var Glen uden point i det ene, og det har kostet lidt i den samlede point-stilling. Alligevel ligger Glen nr. 14 i EM-250 stillingen, og det er i tæt selskab med en flok andre kørere, så det gælder om at være stabil fremover.


”Der sker så mange ting i den her klasse, så det gælder virkelig om at være stabil. Tingene kan lynhurtigt ændre sig” slutter Glen Meier.


Foto: MXJuly

コメント


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page