top of page

God dansk start i Uddevalla!

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 16. aug.
  • 3 min læsning
ree

Det svenske GP ruller i Uddevalla, og som sædvanlig er der mange danskere på pletten - heldigvis både på banen og på klipperne! Og de danske kørere startede solidt i dag lørdag.


MX2

Magnus Smith er tilbage i VM, og han kører banen i Uddevalla godt. Og det var da også et fint kvalheat han kørte i dag, hvor han sluttede som nummer 18 og kører fornuftigt ind til bommen i morgendagens heat. Sejren nappede Thibault Benistant, mens Simon Längenfelder og Kay de Wolf fulgte lige efter. Der venter en nervepirrende duel mellem de to sidstnævnte i morgen, hvor Kay skal forsøge at lukke hullet til Simon i den samlede stilling.


Resultat, kvalheat, GP Sverige:

1 Thibault Benistant - Yamaha

2 Simon Längenfelder - KTM

3 Kay de Wolf - Husqvarna

4 Camden McLellan - Triumph

5 Guillem Farres - Triumph

6 Mathis Valin - Kawasaki

7 Sacha Coenen - KTM

8 Liam Everts - Husqvarna

9 Andrea Adamo - KTM

10 Valerio Lata - Honda

18 Magnus Smith - KTM


MXGP

William Kleemann skulle have været med da starten til kvalheatet gik i dag, men desværre slog William sin skulder af led i træningen, og er derfor ikke med resten af weekenden. - Det var ikke lige planen, men det er sporten somme tider, sagde William selv bagefter. Sejren i kvalheatet tog Romain Febvre knusende sikkert, foran Jeffrey Herlings, der var hurtigst i tidskvalen', og så Tim Gajser, der vendte tilbage i fin stil. Lucas Coenen sluttede kvalheatet som nummer 6, og det bliver virkelig spændende at se hvordan den store klasse spænder af i morgen.


Resultat, kvalheat, GP Sverige:

1 Romain Febvre - Kawasaki

2 Jeffrey Herlings - KTM

3 Tim Gajser - Honda

4 Glenn Coldenhoff - Fantic

5 Calvin Vlaanderen - Yamaha

6 Lucas Coenen - KTM

7 Ruben Fernandez - Honda

8 Jan Pancar - KTM

9 Pauls Jonass - Kawasaki

10 Isak Gifting - Yamaha


EMX250

Mads Fredsøe leverede et blæs af en start, og trakterede alle de danske fans med et rigtig godt heat, med holeshot og en femteplads til slut! Samtidig fik danskerne på klippesiderne også lov at se en fin opkørsel fra Nicolai Skovbjerg, der sluttede som 10'er. Desværre blev det ikke til heat for Lucas Søndergaard, Jonas Stub og Frederik Stampe, der alle gjorde forsøget på at kvale' ind - men godt at se danskere tage kampen op og prøve! Sejren på dagen nappede Francisco Garcia.


Samtidig er Uddevalla også åsted for Yamahas bLU cRU Superfinaler, og her var der også danskere med i alle tre klasser.


YZ65

Det var dog kun den mindste klasse der kørte deres enlige heat i dag, for at finde en mester, og her gjorde danskerne det virkelig flot. Mange af dem var med for første gang, og vi var flat out imponerede. Godt gået, børnlille! Viggo Alhede blev bedste dansker som nummer 10, mens Vitus Horsebøg lavede en gedigen start, en fejl og så kørte sig op på 14. pladsen igen! Villads Christiansen sluttede ligeledes i pointene - og lå imponerende længe i top 15 - og sluttede som nummer 17, mens Oliver Mose lavede en fejl på første omgang, var nede at vende som stort set sidste mand og så alligevel formåede at køre sig op som 19'er. August Rasmussen sluttede lige udenfor pointene - efter også et hæsblæsende heat, oppe i top 20 næsten hele vejen - mens Lauge Hansen heller ikke var langt fra pointene, og Malthe Thomsen blev nummer 31. Det endte med en polsk sejr til Tymon Andrzejewski.


YZ85

For de andre to klasser, var der kun kvalifikation i dag, og så et enkelt heat i morgen. Og der var gode danske tider! I 85cc satte Willads Gordon en fornem 3. hurtigste tid, som sikrer et godt udgangspunkt i morgen. Lucas Taylor sluttede som en fin nummer 10, mens Loui Lykke Ildsvad kører til bom som nummer 32 i morgen.


YZ125

Der var ren dansk dominans i 125cc, hvor der er lagt op til et brag i morgen! Storm Maymann var hurtigst af alle, lige for næsen af Bertram Thorius - og de to kører derfor ind som nummer 1 og 2 i morgen! Lukas Vissing kører ind til bommen som nummer 19, lige foran Søren Winther som nummer 20. To placeringer længere tilbage får vi Alexander Brondbjerg ind, der også satte en god omgang ind!


Der venter et BRAG i morgen!


 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page