top of page

Gode danske EM-resultater, og uheld til Haarup, i Tjekkiet


Førstedagen til VM i Tjekkiet endte som en fin dansk en af slagsen i EM-klasserne, mens Mikkel Haarup nok engang havde fart til meget mere, end til hvad han fik ud af dagens kvalheatet.


MX2

Mikkel kørte til bommen som nummer 14 i kvalheatet, men han formåede at sno sig godt igennem de første par sving, så han hurtigt var oppe i top 10. Desværre stødte han sammen med en anden kører, og ødelagde sit styr, så han måtte i pit og få det ordnet. Det betyder at han desværre kører ind som nummer 35 i morgen, og har en enorm opgave foran sig - selvom hans tider var til top 6. Sejren gik til en bomstærk Thibault Benistant, mens der var styrt til både Jago Geerts og Tom Vialle, som satte dem tilbage. Andrea Adamo klemte sig ind imellem.


Resultat, kvalheat, GP Tjekkiet:

1. Thibault Benistant - Yamaha

2. Andrea Adamo - Gasgas

3. Jago Geerts - Yamaha

4. Tom Vialle - KTM

5. Simon Längenfelder - Gasgas

6. Kay de Wolf - Husqvarna

7. Jan Pancar - KTM

8. Jeremy Sydow - KTM

9. Liam Everts - KTM

10. Stephen Rubini - Honda


MXGP

I den store klasse var der også lagt op til en god duel, men til slut var det Jeremy Seewer der trak det længste strå og tog pole position til i morgen. Tim Gajser sørgede dog for at følge ham helt til dørs, med Jorge Prado ikke langt efter. I det hele taget var der god kamp om placeringerne i toppen, og lad os da håbe den tendens går igen i morgen.


Resultat, kvalheat, GP Tjekkiet:

1. Jeremy Seewer - Yamaha

2. Tim Gajser - Honda

3. Jorge Prado - Gasgas

4. Glenn Coldenhoff - Yamaha

5. Pauls Jonass - Husqvarna

6. Maxime Renaux - Yamaha

7. Mattia Guadagnini - Gasgas

8. Mitch Evans - Honda

9. Ben Watson - Kawasaki

10. Clavin Vlaanderen - Yamaha


I EMX2t-klassen var Mathias Jørgensen godt kørende, og danskeren blandede sig i topkampen, selvom han efterfølgende afslørede at han havde kæmpet med sit setup-valg. Det blev til en fjerdeplads, og hvis tingene flasker sig i andet heat i morgen, kan det godt blive godt for Mathias! Der var også point til Nikolaj Skovgaard, der nappede en plads som nummer 15. i første heat.


I EMX65-klassen var der også to danskere til start. Bertram Thorius sluttede som nummer 8 i dagens heat, hvilket nok har skuffet den unge dansker, der lå i top 3 i tidskvalen op til heatet. Casey Karstrøm nappede også point, ved at blive nummer 20 i heatet. Begge danske drenge har et heat mere i morgen.


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk at VM-heatene starter klokken 13 på discovery+ i morgen!


Foto: Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page