Hård dag i Tyskland for EM-danskere
Der var mange danskere til start i dagens EMX125 og EMX250-klasser i Teutschenthal, og de fik en hård medfart på den furede bane, selvom de kæmpede bravt.
I EMX250 lykkedes det kun Rasmus Pedersen at kvale' direkte ind, men desværre var der ingen point til ham. William Kleemann fik andet heat, men slap heller ikke fra misæren med point. Sejren gik til Nicholas Lapucci, der stadig fører serien.
I EMX125 fik både Lucas Bruhn og Magnus Gregersen andet heat, men der var desværre ikke point til de to danskere i denne omgang. Sejren nappede Ivano van Erp, imens Valerio Lata overtog spidsen i serien.
Find alle resultater fra Tyskland, og find alle danskerne og se hvor langt de var fra, her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Husk at se VM-klasserne i morgen, live og gratis, på discovery+!
Foto: Andreas Ebbesen