top of page

Haagensen glæder sig til finalen


Nicklas Haagensen var i en liga for sig i søndags, da han nappede begge heatsejre i MX2-klassen, og bragte sig selv indenfor seks point af den samlede føring i mesterskabet. Vi tog derfor en snak med ham om dagen i Esbjerg, og om hvad vi kan forvente til finalen i Næstved!


Nicklas Haagensen: "Dagen i Esbjerg var jo perfekt! Jeg startede med at sætte den hurtigste kvaltid, hvilket jeg var rigtig glad for. I første heat er jeg nummer 3 fra start og efter et par omgange kører jeg op forbi de andre, og holder mig der. I andet heat får jeg en dårlig start, som omkring 9-10 stykker. Men igen får jeg kørt mig hurtigt op og får lavet nogle gode, hurtige omgange. Jeg kører mig op som 1'er og ender der. Så begge heatsejre, og jeg vinder derfor samlet på dagen, hvilket jeg er mega glad for! Jeg er meget tilfreds med min kørsel og min maskine kørte super godt! Jeg glæder mig rigtig meget til finalen Næstved. Det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske, nu hvor vi ligger så tæt, men altså, jeg håber selvfølgelig bare på at gøre mit bedste og få en dejlig dag ud af det. Udover det, vil jeg bare gøre som jeg plejer."

Коментари


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page