top of page

Haarup 4'er i Kina - Drama i MXGP!


Mikkel Haarup kørte et flot og klogt GP i Kina, og disponerede sine kræfter klogt, men det var i MXGP-klassen det helt store drama udspillede sig, på en dag hvor alting blev skyndet igennem, for at undgå tyfonen der nærmede sig. Kaos rådede inden - og også til dels under GP'et.


MX2

Der var dog stadig drama i MX2. Vi starter alligevel lige med Mikkel Haarup, der kørte endnu et klogt og stærkt GP, under hårde forhold, og kom hjem med en samlet fjerdeplads til slut. Samtidig distancerede han Andrea Adamo yderligere i den samlede stilling, og er nu et godt stykke foran på femtepladsen i den samlede stilling, inden finalen. Sejren tog Lucas Coenen sig af i begge heat, selvom han måtte arbejde for det i andet heat - og undervejs kolliderede med sin MXoN-makker, Liam Everts, der styrtede voldsomt i sammenstødet. Kay de Wolf tog andenpladsen på dagen og nærmede sig yderligere titlen, selvom Coenen teknisk set stadig kan nå det. Alt skal afgøres til finalen i Spanien. Simon Längenfelder tog sidste plads på podiet.


Resultat, GP Kina:

1. Lucas Coenen - Husqvarna

2. Kay de Wolf - Husqvarna

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Mikkel Haarup - Triumph

5. Andrea Adamo - KTM

6. Camden McLellan - Triumph

7. Thibault Benistant - Yamaha

8. Karlis Reisulis - Yamaha

9. Liam Everts - KTM

10. Ferruccio Zanchi - Honda


MXGP

Tim Gajser havde en fornuftig føring inden GP'et i Kina, men ingenting er sikkert i motocross. Alt kan ske, og sloveneren kommer nok ikke til at huske tilbage på GP'et med glæde i sindet. I første heat styrtede Gajser i andet sving, og med et styrt mere, måtte han helt udgå af det heat. Da Prado samtidig tog andenpladsen, var den forsvarende mester tilbage i spidsen af serien inden andet heat. Her formåede Tim Gajser heller ikke at nappe ham, så Prado vandt både heatet, GP'et og den røde nummerplade. Romain Febvre tog andenpladsen, efter en sejr i første heat, mens Jeffrey Herlings tog tredjepladsen på dagen. Det giver en situation hvor der nu er syv point mellem Prado og Gajser, inden finalen i Spanien. Hvis Tim vinder både kvalheat, og begge heat der, med Prado på andenpladsen, så er de á point. Men mon ikke hjemmebanen giver et ekstra es til Prado. Det bliver en VILD finale!


Resultat, GP Kina:

1. Jorge Prado - Gasgas

2. Romain Febvre - Kawasaki

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Ruben Fernandez - Honda

5. Jan Pancar - KTM

6. Glenn Coldenhoff - Fantic

7. Tim Gajser - Honda

8. Kevin Horgmo - Honda

9. Mattia Guadagnini - Husqvarna

10. Andrea Bonacorsi - Yamaha


Samlet:

1. Jorge Prado

2. Tim Gajser

3. Jeffrey Herlings - KTM


Find alle resultater fra dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page