top of page

Haarup med flot kval i Arco, trods problemfyldt morgen + danske point i EMX125!


Førstedagen i Arco di Trento blev højdramatisk, på et baneforløb der er vendt rundt fra vi besøgte banen i Norditalien sidst. Alt det til trods, så var det danskere der bed fra sig, vi fik at se!


MX2

For Mikkel Haarup startede dagen dog ikke optimalt, da danskeren bøvlede med en nybygget racebike, der først smeltede en ledning under træningen og så mistede koblingen. De mange tekniske problemer til trods, så bragede Mikkel et brag af en start af i hvalheatet, selvom han kørte ind til starten som nummer 16. Han var 5'er rundt i første sving, og selvom han tabte terræn på første omgang, så svarede han godt igen, og kørte sig op på syvendepladsen over målstregen. Han indhentede samtidig dem foran sig, og da vi snakkede med ham her til aften, så fortalte han, at han følte han havde endnu mere at give i morgen. Så det lover godt! Og Mikkel tror selv på at podiet igen er muligt. Samtidig var det godt at have Glen Meier med på banen igen, og Glen kører til bommen i morgen som nummer 24, hvor målet er point. Sejren tog Thibault Benistant sig af i overlegen stil, mens Kay de Wolf og Simon Längenfelder tog de efterfølgende pladser. Jago Geerts styrtede undervejs og kom blot ind som nummer 18. Så det bliver spændende i morgen!


Resultat, kvalheat, Italien:

1. Thibault Benistant - Yamaha

2. Kay de Wolf - Husqvarna

3. Simon Längenfelder - Gasgas

4. Tom Vialle - KTM

5. Kevin Horgmo - Kawasaki

6. Isak Gifting - KTM

7. Mikkel Haarup - Kawasaki

8. Rick Elzinga - Yamaha

9. Stephen Rubini - Honda

10. Mattia Guadagnini - Gasgas

24. Glen Meier - KTM


MXGP

Tim Gajser havde helt styr på kvalheatet i MXGP-klassen. Så nemt kan det siges. Efter en moderat start, plukkede den førende i den samlede stilling de andre en for en, indtil han til sidst var i front, hvor han kørte den sikkert hjem. Bag ham indhentede Jorge Prado først en sublimt kørende Mitch Evans til sidst, mens Glenn Coldenhoff og Brian Bogers sluttede top 5, i et kvalheat der bød på en masse drama hele vejen ned igennem feltet.


Resultat, kvalheat, Italien:

1. Tim Gajser - Honda

2. Jorge Prado - Gasgas

3. Mitch Evans - Honda

4. Glenn Coldenhoff - Yamaha

5. Brian Bogers - Husqvarna

6. Alberto Forato - Gasgas

7. Jeremy van Horebeek - Beta

8. Maxime Renaux - Yamaha

9. Jeremy Seewer - Yamaha

10. Jordi Tixier - KTM


EMX125

Der var to danskere til start i EMX125-klassen, og både Nicolai Skovbjerg og Mads Fredsøe formåede at klare sig videre til de pointgivende heat. Her fightede de begge to rigtig godt, efter uheldige starter på heatet, og Skovbjerg nåede i mål som nummer 19, og tog derved to gode point. Sejren gik til Alexis Fueri, foran Cas Valk, i endnu en Fantic-magtdemonstration. Danskerne har et heat igen i morgen!


Du kan finde alle resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Husk at vi sender VM-heatene, live og gratis, på discovery+ fra klokken 13 i morgen!


Foto: Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page