top of page

Haarup tilfreds med farten


Mikkel Haarup var tilbage i sit es, da der blev kørt VM i Holland i går, og havde det ikke været for et lille styrt i første heat, så kunne det snildt være blevet til endnu mere, end den ottendeplads som danskeren fik med sig. Der var dog mange gode ting at arbejde videre på, og både stabilitet og fart lover godt for de næste GP'er. Selv kom Mikkel med følgende udtalelse efterfølgende.


Mikkel Haarup: "Min fart var rigtig god i kvalifikationen, med lilla sektorer hele vejen, men jeg formåede bare ikke at sætte dem sammen til én sammenhængende hurtig omgang. Jeg fik dog alligevel en god start i første heat, og formåede at arbejde mig op som nummer 6; Jeg prøvede at komme forbi 5'eren, men styrtede desværre, så jeg måtte arbejde mig op igen til ottendepladsen. Jeg pressede på igennem hele andet heat for niendepladsen til slut, så jeg viste at min form er hvor den skal være. Alt i alt så synes jeg at banen i Oss var rigtig god."


Foto: Ismo Uytdewilligen

 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page