- Helt udmærket weekend
- Mikkel591

- 26. aug.
- 1 min læsning
Opdateret: 27. aug.

Mads Fredsøe vendte en lidt træls lørdag i Arnhem, til noget positivt søndag, hvor han kørte en 3. plads hjem i EMX250-klassens andet heat. Det rakte til en sjetteplads samlet over weekenden, og kanonerede ham op på 11. pladsen i den samlede stilling, med en enkelt afdeling tilbage. At være i spil til en top 10 samlet, med fire missede afdelinger, må siges at være en fornem bedrift af den talentfulde dansker, der her lige taler os igennem løjerne i Holland.
Mads Fredsøe: "Helt udmærket weekend til EMX250 i Arnhem, Holland. I første heat er jeg desværre med i et startstyrt. Jeg kommer op igen, men er næsten sidst fra start. Jeg får dog kørt et fint heat derfra. Kæmpede mig igennem noget af feltet og endte på en 12 plads. I andet heat får jeg en top 5 start, uden et styrt, som gør mit heat en hel del nemmere. Jeg kører rigtig godt og kommer op på 2. pladsen i noget tid. Jeg mister lige en placering til sidst, men ender som 3'er så det var mega fedt. Det betyder at jeg bliver samlet 6'er Den her weekend står den på ADAC MX Masters, på en ny bane jeg aldrig har kørt på, i Bitche, Frankrig."
Foto: Infront Moto Racing 2025 @ M. Zanzani






