Herlings snublede - Farres og Guillen tættere på guldet

Kvaldagen til VM-finalen i Australien blev ikke uden spænding, idet de to uafgjorte klasser af de tre, kom en smule tættere på at finde en guldvinder.
MXGP
Vi starter dog i den der allerede er afgjort forlængst, hvor Jeffrey Herlings egentlig bare jagter udbygninger af sine egne vilde statistikker - den seneste hvor mange sessioner på banen han kunne nå, uden at ende på andet end førstepladsen. OG den kom så til sin slutning i dag, efter han ellers havde været hurtigst i fri træning og tidskval'. Det sørgede en våd plet i første sving for, da The Bullet var tæt på at gå i jorden i starten, og pludselig var næsten absolut sidst. Det sagde Tom Vialle tak for, og franskmanden holdt sig i front hele kvalheatet, tog sejren og kører først til bommen i morgen. Forsvarende verdensmester, Romain Febvre tog andenpladsen, mens Herlings fik kæmpet sig op som 3'er over stregen. Sidste slag i morgen!
Resultat, kvalheat, GP Australien:
1 Tom Vialle - Honda
2 Romain Febvre - Kawasaki
3 Jeffrey Herlings - Honda
4 Andrea Adamo - KTM
5 Pauls Jonass - Kawasaki
6 Jeremy Seewer - KTM
7 Calvin Vlaanderen - Ducati
8 Jan Pancar - KTM
9 Jago Geerts - Beta
10 Dylan Walsh - KTM
MX2
Skal vi have kronet to spanske verdensmestre i morgen? Såfremt Guillem Farres får seks point eller mere, så skal vi i hvert fald have kronet en i MX2. Camden McLellan gjorde ellers hvad han kunne i dag for at holde spændingen til i morgen, ved at tage sejren i kvalheatet og holde liv i sin hypotetiske chance for at tage guldet. Der er dog lagt op til en festdag for Triumph i morgen, da de vinder guldet uanset hvad, og også er snublende tætte på sølvet. Janis Reisulis tog andenpladsen på dagen - efter at have ført an et godt stykke i kvalheatet - mens Liam Everts kom ind som 3'er, lige før Farres.
Resultat, kvalheat, GP Australien:
1 Camden McLellan - Triumph
2 Janis Reisulis - Yamaha
3 Liam Everts - Husqvarna
4 Guillem Farres - Triumph
5 Kay Karssemakers - Kawasaki
6 Sacha Coenen - KTM
7 Byron Dennis - KTM
8 Karlis Reisulis - Yamaha
9 Maxime Grau - Honda
10 Ferruccio Zanchi - Ducati
WMX
Hvis vi skal have to spanske verdensmestre i morgen, så bliver Daniela Guillen den anden. Spanieren har en lang række VM-sølvmedaljer i bagagen, men nu er hun tæt på målet. Det stod klart efter at Guillen tog tingene i egne hænder i dag, vandt første heat, og nu har 12 point ned til Kiara Fontanesi på andenpladsen. Så en syvendeplads eller bedre for spanieren i morgendagens (eller nattens, dansk tid) heat, og så er Guillen verdensmester for første gang. Lotte van Drunen tog andenpladsen i dagens heat, mens Courtney Duncan tog sidste plads i top 3. Fontanesi måtte nøjes med fjerdepladsen, efter ellers at være kommet godt afsted. Den amerikanske mester, Lachlan Turner, er på gæstevisit i klassen i denne weekend, men amerikaneren fik ikke en god start på første heat, hvor hun bragede i jorden for fuld musik. Hun kom dog op og tilbage på 8. pladsen.
Find alle dagens resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx






