Historisk dansk dag i mudderplaget Holzgerlingen
- Mikkel591
- for 4 dage siden
- 3 min læsning

For kun tredje gang nogensinde fik vi en dansk vinder af ADAC MX Masters Youngster i dag, hvor styrtregnen dog satte sit præg på dagens strabadser, men hvor vi danskere alligevel skal synge på brunsvigermål højlydt ud i natten!
Mads Fredsøe gik ind til dagen i dag med 29 points forspring til Maxime Grau på andenpladsen, så det var en øvelse i at holde hovedet koldt der ventede for den stærke dansker - der har været forrygende i årets serie, og havde den røde nummerplade, til trods for at hun missede de tre første heat. Og han gjorde det færdigt, gjorde han, vores flyvende fynbo! Mads kørte to solide heat, hvilket gav en femteplads på dagen, men det var slet ikke vigtigt. For Mads sikrede sig med femtepladsen titlen og det er en fabelagtig bedrift. Nicolai Skovbjerg havde ikke den bedste dag på kontoret, hvor det blev til 0 point i andet heat, som også kostede i det samlede regnskab. Nicolai blev derfor nummer 11 i årets sidste afdeling - og slutter mesterskabet som nummer 7 - dog efter flere flotte præstationer undervejs. Desværre måtte Lucas Bruhn også nøjes med 0 point i andet heat, men i tredje heat fik han sluttet sæsonen af med point, så det blev til en samlet top 20 i tabellen. Maxime Grau sluttede med den samlede sejr, men måtte altså nøjes med sølvet samlet.
Resultat, ADAC MX Masters 2025. Youngster:
1 Mads Fredsøe - Husqvarna
2 Maxime Grau - KTM
3 Bradley Mesters - KTM
4 Liam Owens - Husqvarna
5 Nico Greutmann - Husqvarna
6 Lyonel Reichl - Husqvarna
7 Nicolai Skovbjerg - Yamaha
8 Valentin Kees - KTM
9 Scott Smulders - Triumph
10 Quentin Prugnieres - KTM
20 Lucas Bruhn - Gasgas
52 Sebastian Lorenzen - Gasgas
I Masters-klassen gik titelkampen også helt ned til det sidste heat, men det var Roan van de Moosdijk der trak det længste strå til sidst. Hollænderen vandt dagens to heat og det var nok til at tage titlen - en fin genrejsning til Van de Moosdijk, der har været helt nede at vende undervejs de sidste par sæsoner. Max Nagl måtte derved tage til takke med andenpladsen samlet.
Resultat, ADAC MX Masters 2025. Masters:
1 Roan van de Moosdijk - KTM
2 Max Nagl - Triumph
3 Max Spies - KTM
4 Jörgen-Matthias Talviku - Yamaha
5 Noah Ludwig - KTM
6 Marcel Stauffer - KTM
7 Jordi Tixier - Honda
8 Jere Haavisto - KTM
9 Jakub Teresak - Honda
10 Nico Koch - KTM
37 Rasmus Pedersen - Yamaha
42 William Kleemann - KTM
51 Glen Meier - Suzuki
I 125cc-klassen blev det hele præget af den øsende regn, som endte med at aflyse dagens første heat med rødt flag. Det betød at det kom ned til andet heat, hvis der skulle ske noget, men det endte med hollandsk sejr. Ian Ampoorter tog nemlig titlen og henviste østrigske Moritz Ernecker til sølvmedaljen.
Resultat, ADAC MX Masters 2025. 125cc:
1 Ian Ampoorter - Gasgas
2 Moritz Ernecker - KTM
3 Raivo Laicans - Gasgas
4 Finn Lange - KTM
5 Oskar Romberg - Yamaha
9 Jacob Bloch - Husqvarna
16 Bertram Thorius - Yamaha
27 Marius Simonsen - Husqvarna
43 Casey Karstrøm - KTM
48 Søren Winther - Yamaha
53 Storm Maymann - Yamaha
85cc-klassen endte også i kløerne på vejrguderne, og det betød at andet heat der skulle være kørt i dag blev aflyst. Derved stod resultatet fra i går troende, men det betød ikke noget for mesterskabet, da estiske Lucas Leok sikrede titlen allerede til næstsidste afdeling. Samtidig sørgede han også for at der ikke blev en eneste tysk samlet sejr i alle fire klasser.
Resultat, ADAC MX Masters 2025. 85cc:
1 Lucas Leok - KTM
2 Jarno Jansen - Gasgas
3 Marten Raud - Husqvarna
4 Harry Dale - KTM
5 Luca Nierychlo - KTM
41 Willads Gordon - Yamaha
42 Storm Askbo - KTM
Find dagens resultater her: https://motorsport-events.se/camp/index.php?dir=adac+mx+masters%2F08+Holzgerlingen%2F
Find de samlede stillinger nederst på siden her: https://www.adac-motorsport.de/adac-mx-masters/ergebnisse/2025/