top of page

Horgmo tilfreds med tingene i Argentina


Norske Kevin Horgmo var i orkanens øje under første afdeling af VM i søndags. I begge heat lavede nordmanden flotte starter, men desværre blev han fanget i det kaos der opstod i første heat, og måtte køre sig op derfra. Andet heat gik noget bedre, hvor han kom endnu bedre afsted, og formåede at køre en flot andenplads hjem i heatet. Her er hvad han havde at sige, da GP'et var slut!


Kevin Horgmo: "Jeg lavede en rigtig god start, og var 3'er nede i første sving i første heat. Jeg var lige bag Coenen og Längenfelder, da de ramte hinanden. Jeg blev fanget bag dem og havde ingen steder at køre hen. Jeg blev ramt bagfra og hele mit bagbremsesystem blev revet af, men jeg kom afsted igen efter lang tid, for at forsøge at få så mange point som muligt. Jeg fik lavet en del gode overhalinger, men da jeg nåede op i top 10, så var afstanden mellem kørerne for stor til at jeg kunne gøre mere. Men jeg følte at min kørsel var god, og det gav mig selvtillid til andet heat. Her tog jeg starten og krydsede stregen som 2'er efter et stabilt heat. Alt i alt en rigtig positiv dag."


Foto: Kawasaki

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page