Hvordan du tilmelder et team til DM-A
- Mikkel591

- 21. mar.
- 1 min læsning

Til årets DM kommer der til at være en holdkonkurrence, og i dag er DMU så klar med en vejledning til, hvordan du melder dig til. Følgende er tyvstjålet fra dmusport.dk:
1 – Oplysninger indsendes til DMU – sådan gør du:
For at få oprettet et team med henblik på deltagelse i DM-A’s teamkonkurrence i 2025, skal teamets navn og basisoplysninger være anmeldt til SK Motocross senest 14 dage før afholdelsen af den afdeling hvori man ønsker at teamet skal kunne deltage.
Information, samt evt. ændringer, sendes til dmu@dmusport.dk og skal indeholde følgende:
– Teamnavn
– Teamchef navn
– Teamchef e-mail
– Teamchef mobilnummer
– Kørernavne
– Kørerlicensnumre
– Klasse (MX1 el. MX2)
– Kørenummer
De teams, der er tilmeldt til holdkonkurrencen, vil fremgå af tillægsreglerne for det pågældende løb.
Tillægsreglerne vil løbende blive opdateret med teamnavne, efterhånden som de tilmeldes konkurrencen.
2 – Tilmelding af kører i løbskalenderen med tilknytning til et team:
For at tilmelde en kører til DM-A med tilknytningen til et team, skal den pågældende kører blot ved sin tilmelding til det pågældende løb, i feltet ”Evt. Team Navn”, angive navnet på det team hvorunder vedkommende ønsker at stille op.
Det er vigtigt at teamnavnet staves korrekt på alle teamets kørere, da indkørte point ellers ikke vil blive tilskrevet teamet.







