- Ikke helt tilfreds
Jacob Bloch kæmpede bravt til EMX85-finalen i Loket i den forgangne weekend, men danskeren havde til slut håbet på mere. Vi fik lige et par ord fra ham, ovenpå løjerne i Tjekkiet.
Jacob Bloch: "Det var mega fedt at køre EM-finalen i Loket sammen med et GP. Men jeg er ikke helt tilfreds med mit eget resultat. Jeg fandt egentlig et godt flow på den kuperede bane, men jeg lavede nogle små fejl og det koster i det hårde felt. Starterne var heller ikke for gode så jeg måtte kæmpe op bagfra. Men nu ser jeg bare frem mod de sidste ADAC MX Masters-løb, hvor jeg håber at kunne gøre det godt og komme ind i top 10. Og så er der jo lige et par spændende DM-løb tilbage også, hvor alt er åbent endnu."