- Intet er afgjort endnu
- Mikkel591

- 7. jul.
- 2 min læsning

Sander Egebjerg kørte sig i spidsen af DM i 85cc, da fjerde afdeling gæstede banen i Herning sidste søndag, og vi fik ham derfor lige til at løbe dagen igennem for os, og høre om hvordan ambitionerne for resten af sæsonen ser ud, nu hvor der er rød front til næste afdeling.
Sander Egebjerg: "Du fanger mig midt i min sommerferie, som jeg nyder i solen efter en meget god dag til DM på Uhre sidste søndag. Jeg følte mig godt forberedt til 4. afdeling af Mini 85 Open på Uhre, som jo er en sandbane, og det underlag, jeg præsterer bedst på, og så er Herning Motocross jo min tidligere hjemmebane og jeg føler mig godt tilpas der. Tidskval' er dog desværre ikke min stærke side. Jeg synes banen var tung til at starte med, men kvalede' ind som 4’er, og det var jeg rigtig godt tilfreds med, da det er min bedste placering i kval' i denne sæson. I 1. heat får jeg en sløv start og ligger midt i feltet, men på første omgang kører jeg mig op og ligger 3’er. Jeg føler, at jeg har et godt overblik igennem hele heatet og overskud til mere, og på andensidste omgang kører jeg mig så op på andenpladsen. I 2. heat laver jeg en okay god start og har et godt flow. Banen er nu perfekt med gode huller og spor, og jeg kører mig sikkert i mål som 2’er. Med to andenpladser vandt jeg på dagen og med bare et point til forskel, fører jeg nu DM. Så nu tager jeg en dag ad gangen. Vi er her jo alle, fordi vi gerne vil vinde. Intet er afgjort endnu og med to afdelinger tilbage i 85 Open kan alt ske. Så jeg glæder mig rigtig meget til DM på Korskroen den 24. august, og håber at jeg også her kan vise mit team, mine sponsorer og familie, at jeg elsker den her sport og vil den for alt i verden!"






