Isak Gifting forlænger med JK Racing Yamaha
- Mikkel591
- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Svenske Isak Gifting har været en varm kartoffel i år, efter flere fornemme og mindeværdige præstationer i årets MXGP-klasse ved VM. Dramaet i Uddevalla og to gange top 10 til årets MXoN, blandt noget af det der står tydeligst i erindringen.
Derfor har der da også været snakket meget om en eventuel chance for at bevise sig selv for Yamahas fabriksteam til Gifting. Efter forlydender skulle svenskeren endda have været ude at prøve fabriks-Yamahaen. Hvad der er foregået i kulisserne derfra er ikke til at sige, men det der står klart er dog, at uanset hvad, så bliver han hvor han er. Nemlig hos italienske JK Racing Yamaha, der formodentlig samtidig kommer til at modtage endnu mere fabriksstøtte fra Yamaha. Det er officielt blevet meldt ud i dag, hvor den kølige svensker melder ud at han går efter en samlet top 10 næste år - forhåbentlig med flere top 5-placeringer, og gerne endnu mere.
Foto: Caroline Joelsson