Jacob Melgaard har øjne på Holstebro
Unge Jacob Melgaard var flyvende i optakten til sæson 2022, og har virkelig fundet en imponerende masse fart på sin 85'er fra sidste år. Derfor var det da også spændende at se hvad han kunne drive det til i år, og han startede da også med en heatsejr til første afdeling af DM i Svebølle, før uheldene begyndte at få has på ham. Han er dog tilbage i fuldt vigør, når 85-feltet rammer DM i Holstebro i weekenden, og det fik han selv lige lov at sætte ord på her.
Jacob Melgaard: "Mit år indtil videre har været lidt op og ned. Jeg har været uheldig til de to første afdelinger af DM, først på Svebølle og så på Uhre. På Uhre døjede jeg med en skade i knæet og på Svebølle styrtede jeg i andet heat, selvom jeg vandt det første. Alle afdelinger af Westcoast Cup, Vinterturneringer og så videre, går jeg efter at vinde, ligesom jeg selvfølgelig stadig går efter DM-guldet i år, selvom det har været en hård start, og jeg lige skal bruge lidt held også. Jeg glæder mig til den kommende weekends DM-afdeling i Holstebro, hvor vi skal køre sammen med A-DM. Det er altid fedt. Og så har jeg glædet mig til at komme ud i sandet! Det er der jeg føler mig bedst tilpas. Til slut skal der også lyde en tak til mine sponsorer: Westcoast MX, Murermester Lasse Smidt, KBS Containerservice, Grevlund Autolakering, Casper's maskinstation, AB service, Rostrup Maskinforretning, Kielgast Lak, RPL Maskinforretning, BV Cross, Edderup Autoophug, House of hair Hadsund og Hadsund Motorklub."
Foto: Klaus Rasmussen