top of page

- Jeg er okay tilfreds


Nicklas Haagensen havde en solid debut i MX1-klassen til DM, selvom der også var lidt småfejl undervejs. Det er dog stadig en nogenlunde tilfreds Nicklas, der ser tilbage på gårsdagens ræs i Randers, hvor han trods alt sluttede i top 5 i den samlede stilling.


Nicklas Haagensen: "Jeg er egentlig okay tilfreds med første afdeling. Jeg havde et par gode starter i alle heatene, men vi fik så en omstart i første heat, og det var lidt træls, for nu at sige det ligeud. Jeg var nemlig rigtig godt med fra start i den første, og jeg fik så en forfærdelig start i den anden, og væltede en gang og endte som 10'er i heatet. I 2. heat var jeg fint med og jeg kunne mærke at jeg havde farten. Men banen var meget svær og jeg måtte tage lidt af farten undervejs og endte som 5'er. I superheatet fik jeg også en god start, men midt i heatet måtte jeg så lige ned og smage på jorden igen. Så jeg endte som 7'er. Nogle styrt var derfor med til at gøre dagen lidt svær for mig, men ellers en rigtig god dag. med godt vejr og fed race!"


Foto: Elisabeth Juulsgaard / BJ Photo

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page