- Jeg glæder mig super meget
- for 2 dage siden
- 1 min læsning

Barbara Aagaard skifter mærke til den kommende sæson, selvom farven og logoerne forbliver de samme. Det har vi lige fået en snak med hende om.
Barbara Aagaard: "Nyt år, samme team, rød maskine, men nu på Honda. Jesper fra NR Service har rystet posen - ikke for meget da den stadig er rød, men han er nemlig blevet honda-forhandler. Jeg har været utrolig taknemmelig for den hjælp og støtte jeg fik igennem sidste år, hvilket også var mit første år i teamet. Jeg har før altid kun hørt godt om teamet og Jespers seriøsitet samt passion for sporten. Nu kan jeg selv bekræfte, at de gode ting jeg hørte dengang, har jeg oplevet x10 i min tid i teamet. Derfor skal den nye Honda selvfølgelig have et skud og som altid sender Jesper kun cykler ud af butikken som er hurtige og ser brændgodt ud! Så jeg glæder mig super meget til at skulle køre nogle timer på den og se hvordan den er.
Jeg har fået bygget yderligere på med fysisk træning i løbet af vinteren. I februar og marts har jeg været i Italien for at træne på crosseren, så meget som mit fuldtidsarbejde har tilladt. Jeg føler mig godt forberedt og glæder mig til at se hvor i feltet jeg er, når sæsonen starter lige her rundt om hjørnet."






