top of page

- Jeg håber da på noget top 5!

Magnus Gregersen er for alvor brændt igennem som et kæmpe talent i sin tid på 125'eren, og nu er det så blevet tid til at åbne det næste kapitel i bogen. MX2-klassen venter, og den kommer stadig til at være i rødt - dog på en Honda. Magnus skal nemlig tørne ud på en JØ Racing Honda i 2023, hvor den står på et travlt program - både internationalt og nationalt, hvor han styrer direkte op i A-klassen. Der kommer til at være mange øjne på den unge mand med nummer #474, så vi spurgte ham da lige lidt ind til, hvordan skiftet kom i stand og hvad der venter.


Magnus Gregersen: "2022 har været en noget blandet sæson, der har budt på både op- og nedture. Jeg har haft nogle gode resultater herhjemme og i udlandet, men jeg var så også uheldig sidst på sæsonen, med en skade. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg ikke at det har været min sæson i år. Jeg har valgt at skifte til Honda i 2023, da jeg har lavet en god aftale med Honda Danmark og JØ Racing. Og det bliver lidt et stramt program for mig, da jeg i 2023 skal køre A-DM, ADAC MX Masters i Youngster-klassen, og et par afdelinger EMX250-serien måske. Jeg glæder mig til mit første år på 250'eren, der egentlig bare bliver bare et læringsår for mig. Så forventningerne er også lidt styret ind derefter. Men jeg håber da på noget top 5 i A-klassen, sådan lidt løst sagt i hvert fald. Jeg har ikke det store mål for ADAC MX Masters. Det må være noget der hedder bare at få så mange point som muligt. Og skulle det komme til et mål for EMX250, så må det være bare at kvale' ind. Til slut vil jeg rigtig gerne takke Honda Danmark og JØ Service. Jeg glæder mig til at komme i gang!"


Foto: JØ Honda Racing

コメント


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page