- Jeg har lært en masse!


Marcus Bommer har haft en flot første sæson som A-kører, hvor det til slut blev til en tiendeplads i kampen om DM i MX1-klassen. Derfor kigger den unge mand allerede nu frem mod 2023. Vi fik en snak med Marcus omkring hans sæson 2022, og selvfølgelig hvad der venter når næste sæson starter op!


Marcus Bommer: "Sæsonen 2022, min første A-sæson, ser jeg tilbage på med stor tilfredshed. Det er gået over al forventning. Især når jeg også tænker tilbage på, at jeg nu er bosat og studerer i Aalborg, så logistikken med hensyn til træning og løb, har krævet en dele mere i indeværende år for at få tingene til at gå op. Som nyoprykket junior-kører - jeg blev dansk mester B-MX1 i 2021 - ved man jo heller ikke helt hvor man står, når man skal ud at køre med de hurtige drenge i A-MX1-klassen, men det har været fedt og meget lærerigt for mig i år. Masser af godt og tæt race, samt fede stunder med mine MX-bekendtskaber på banerne. Min målsætning for sæsonen var at gå efter point i alle DM og JM-heat, som var de 2 serier jeg havde valgt at deltage i. Min målsætning lykkedes og samtidig med en skadesfri sæson, fik jeg kørt point nok ind på kontoen til lige at snige mig indenfor den samlede top 10-stilling i DM, med 10. pladsen til slut, mens jeg i JM-serien sluttede på 4. pladsen.


Jeg ser frem til den kommende 2023-sæson. Jeg har lært en masse og fået noget A-klasse erfaring. Jeg kommer igen til at deltage i A-MX1-klassen, og planen er at deltage i alle A-DM afdelinger, men jeg skal i den kommende sæson også passe mit studie, som går ind i den afsluttende fase, hen over sommeren 2023. Hvad end 2023-sæsonen bringer, så glæder jeg mig til igen at komme bag startbommen - og det bliver selvfølgelig igen på en Suzuki RM-Z450 i mit eget lille team. Her til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til mine sponsorer og samarbejdspartnere, for hjælp og støtte. Uden dem var det ikke muligt for en studerende som mig, at fare rundt i Danmark og køre motocross. En kæmpe tak skal også lyde til min ven og mekaniker Anders, samt min far, som altid står klar til at rejse med rundt i Danmark og støtter mig."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder