- Jeg har meget at arbejde på
- Mikkel591

- 23. sep.
- 1 min læsning

Rasmus Pedersen kørte titlen hjem i MX1-klassen i søndags i Næstved, og det har været en rigtig flot og stabil første sæson på den store cykel for Rasmus. Og det er da også en glad mester der gør status efterfølgende - selvom han stadig mener at han kan forbedre sig.
Rasmus Pedersen: "Sæsonen har været rigtig fin. De 3 første heat på sæsonen var noget skrald, hvilket førte til at mindset blev ændret til: At jeg ikke taber et heat mere i år. Så derefter havde jeg en masse gode heat, og jeg fik opbygget et godt forspring i tabellen. Næstved var en virkelig fed bane her til sidste afdeling, men jeg tænkte ikke på andet, end at jeg ville ligne en klovn hvis jeg fløj ud i et hegn. Så jeg chillede bare hele dagen og endte som 3'er. Ellers mega god dag, med masser af familie og venner der kom, som var virkelig fedt - og hele teamet der har været væk fra nogle afdelinger, så rigtig glad for at have Michael fra Rhino Racing der igen. Og kæmpe tak til MA Service, al hans tid og hjælp! Og til Kim for al hans støtte til hvert løb, samt familie og venner! Jeg har meget at arbejde på. Jeg føler jeg er langt fra mit potentiale, så vi går efter at forsvare titlen 100 % til næste år!"






