top of page

- Jeg kan gøre det

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 7. mar.
  • 2 min læsning
ree

Anton Nordström er en gæv gut, som vi her på MX-Index holder meget med. På trods af sin stadig unge alder, så har den talentfulde svensker kørt rigtig meget forskelligt - fra VM, supercross i Herning og til topplaceringer i svensk mesterskab - inden han for tiden søger lykken i USA. Det startede med en tur over for at prøve supercross sidste år, der endte ud i en Arenacross-deal til i år - og nu er han så pludselig tilbage i AMA Supercross - hvor han kørte sig i finalen i første forsøg. Det blev vi nødt til lige at høre lidt mere om, og måske høre om det er planen at blive i USA. For ambitionerne er høje.

Anton Nordström: "Hvordan det hele kom i stand i år? Da jeg kørte supercross sidste år, fik jeg et fill-in for Creo KTM, og kørte et par afdelinger for dem. Så de spurgte om jeg ville køre Arenacross for dem. Så planen var at køre Arenacross - GT-Arenacross, ikke AMA-versionen - og så efterfølgende køre AMA Supercross, men teamet havde desværre ikke nok midler til at køre supercross. Så jeg kørte kun GT-Arenacross for dem, på en 300cc 2-takter. Det gav en masse til min kørsel, men jeg havde helt sikkert gjort det bedre på en 4-takter, selvom som sagt, så føler jeg at det gav mig nogle flere og nye færdigheder at køre på 2-takteren. Og så to uger inden Dallas-afdelingen af supercross, så ringede jeg til Dreamchasers Yamaha, fordi de ledte efter en kører, og jeg fik det. Så nu kører jeg Yamaha.


Mine ambitioner lige nu er at blive ved at komme i finalerne. Jeg har et mål om at komme i top 15 i en finale. Og det bliver svært. Så finalerne for nu i 250-klassen, og så forsøge at komme tættere på finalerne i de afdelinger hvor jeg kører på en 450'er. Så mine tider er gode, men jeg skal arbejde på at gøre mine starter bedre. Jeg et visum til at blive her i 5 år nu, så det har jeg tænkt mig at gøre. Så målet i næste sæson er at være en top 15-kører, og top 10 i den der kommer efter. Og så forhåbentlig top 5. Så jeg kan blive ved at blive bedre. Jeg er stadig ret ny til supercross, men jeg kan gøre det! Jeg tror på det og det er derfor jeg er her. Jeg skal køre nogle Nationals også ser det ud til. Teamet skal vist køre hele serien, og skal de det, så tager jeg hele serien der også. Så ingen planer om at vende tilbage til Europa lige foreløbig."

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page