top of page

JKN tager en pause


Efter et par succesrige sæsoner i MX1-klassen, der kulminerede med en sølvmedalje i DM sidste år, og flere flotte optrædener internationalt, så presser livet nu på andre steder for Jakob Kjær Nielsen. Det fortæller han selv lidt mere om her, hvor han afslører at han tager en pause fra cross i 2021, for at fokusere på andre ting.


Jakob Kjær Nielsen: ”Jeg har besluttet at tage en pause fra cross i sæsonen 2021. Jeg har rigtig travlt i min egen lille tømrerbiks, samtidig med at min kæreste og jeg har købt en landejendom. Så der er nok for en knejt at tage fat på lige pludselig! Jeg har haft en masse fede dueller og heat de seneste sæsoner, og jeg ved jeg ville ærgre mig, hvis jeg mødte op og ikke kunne give mig selv 100% på banen. Så i stedet for at gøre noget halvt, så har jeg altså nu besluttet at jeg tager en pause fra sporten. I slipper dog ikke helt for mig. Jeg vil stadig tage ud og træne, når tiden lige er til det, og fortsat hygge med drengene fra RGS Suzuki Schneider Racing, på min Suzuki RM-Z450. Jeg har efterhånden brugt rigtig mange dejlige timer på ryggen af den, så helt klar til at skilles fra den, bliver jeg vist aldrig.


Der skal lyde en virkelig stor tak til C.Reinhard - Suzuki (Niels Bommer), RGS Suzuki Schneider Racing, Johannes Bikes, Outlaw Racing, FXR, HK Service og Suspension, Søren Schneider ApS, Skaarup maler, Oles vvs, FB Sandblæsning, Fjerritslev autoteknik, Ruso-tech, Mens-wear, Jobo bilcenter, Shadow chaser mx, 2k designs, SLG mureren, Søren B Mortensen og Henning Kristensen.”

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page