top of page

Klistret førstedag i Cozár, med strålende danske takter

  • Forfatters billede: Mikkel591
    Mikkel591
  • 15. mar.
  • 3 min læsning

ree

Det har regnet massivt over banen i Cozár op til weekendens anden afdeling af VM, og det var noget feltet fik at føle under lørdagens heat og kvalifikationer. Så meget at man valgte at ændre tidsplanen, hvilket desværre gjorde det hele lidt ekstra tilfældigt for EM-klasserne.


MX2

Magnus Smith lider stadig under de skader han pådrog sig under første afdeling af VM i Argentina, men han gjorde alligevel forsøget i dag, hvor han satte fornuftige tider igennem dagens første sessioner. Desværre var smerten i hans skulder så slem, at han sprang over kvalheatet. Han har dog tænkt sig at køre til bom i morgen og gøre forsøget på at få noget med sig videre! Sejren i kvalheatet tog Thibault Benistant sig af, og for stort set første gang i årevis, lignede han den Benistant som Yamaha nok havde håbet han ville være. Andenpladsen nappede Sacha Coenen - som derved lagde sig i spidsen af VM - mens Liam Everts fortsatte sine fine takter med tredjepladsen.


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1 Thibault Benistant - Yamaha

2 Sacha Coenen - KTM

3 Liam Everts - Husqvarna

4 Andrea Adamo - KTM

5 Kay de Wolf - Husqvarna

6 Ferruccio Zanchi - Honda

7 Oriol Oliver - KTM

8 Quentin Prugnieres - KTM

9 Cas Valk - KTM

10 Guillem Farres - Triumph


MXGP

Tim Gajser halsede måske lidt efter i Argentina, men i Cozár var han tilbage i kontrol. Han nappede sejren i kvalheatet og gav sig selv det bedste udgangspunkt til i morgen. Lucas Coenen udfordrede ham undervejs, men blev for ivrig og væltede kaotisk, inden han dog kom tilbage på cyklen. Det betød at Maxime Renaux kunne tage andenpladsen i heatet, mens Pauls Jonass blev nummer 3.


Resultat, kvalheat, GP Spanien:

1 Tim Gajser - Honda

2 Maxime Renaux - Yamaha

3 Pauls Jonass - Kawasaki

4 Brian Bogers - Fantic

5 Glenn Coldenhoff - Fantic

6 Lucas Coenen - KTM

7 Calvin Vlaanderen - Yamaha

8 Kevin Horgmo - Honda

9 Romain Febvre - Kawasaki

10 Ruben Fernandez - Honda


EMX250

Begge EM-klasser skulle skydes i gang i dag, og det var et farligt morads der ventede i dagens første pointgivende heat. Starten var derfor uhyre vigtig, og der var endnu en flot EM-start i posen fra Mads Fredsøe. Fynboen startede i top 5, og kørte derfra sikkert og klogt. Og hurtigt. Faktisk så hurtigt og sikkert, at han lige pludselig befandt sig på førstepladsen, mens alle andre væltede rundt og udgik omkring ham. En førsteplads han holdt næsten helt til mål, inden han måtte lukke Janis Reisulis forbi igen. Desværre gjorde et par småfejl på sidste omgang, at også Jake Cannon smuttede forbi, så Mads måtte "nøjes" med tredjepladsen. Det gav dog stadig karrierens bedste EM-resultat for danskeren. Nicolai Skovbjerg havde et noget anderledes heat, men mindst lige så vildt. Han startede nemlig et godt stykke nede i feltet, men tog så arbejdshandskerne på, og fightede sig hele vejen op til tiendepladsen over stregen. Et fornemt resultat, der gør at han bestemt er i live i tabellen, inden morgendagens andet heat.


EMX125

Både Bertram Thorius og Storm Maymann klarede sig videre til de pointgivende heat, efter en kaotisk kvalifikation. I sig selv en flot bedrift for de to unge danskere. Og det blev endnu bedre da starten gik. For efter at have kvalificeret sig som nummer 17 og 18 i hver sin gruppe, så arbejdede de sig op igennem feltet, inden Bertram sluttede som nummer 22 og Storm som nummer 26. Skal der være point i første forsøg for de to i morgen? Vi håber!


Find alle dagens resultater her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Richard de Vos

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page