top of page

Koves ambitiøse VM-plan hænger i en tynd tråd

for 10 timer siden
1 min læsning

Det kinesiske mærke, Kove, meldte for et par måneder siden ud, at man havde opgraderet sine planer fra at skulle køre EMX250 næste år, til at ville stille med to kørere i MXGP-klassen til VM i 2027. Projektet skulle styres af belgiske Tom Steensels, der da også har testet godt igennem på det seneste, selvom der ikke har været frigivet yderligere detaljer om den ambitiøse udmelding.


De sidste par dage er rygterne så begyndt at løbe om at kineserne måske ikke var helt så klar alligevel, og i dag bekræftede Tom Steensels det så selv. At fabrikken ikke var klar til at stille et budget der var realistisk, og han derfor havde trukket sig, hvilket får hele eventyret til at hænge i en tynd tråd. Der er ingen meldinger på hvad der så skal ske, og om tilbagetrækningen kun er midlertidig eller permanent. Steensels er dog ikke afvisende for at arbejde videre på sit VM-projekt, med anden support.


Så som det ser ud nu, bliver ZX Moto alene om at repræsentere kinesisk motocross i VM til næste år - selvom der også er mange detaljer omkring det projekt, der heller ikke er på plads.

 
 
MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page