KTM klar med ny talentstruktur
Da KTM sidste år meldte ud at man gjorde VRT KTM til officielt fabriks-juniorteam, så var det samtidig en kærkommen genkomst til fuld orange fabrikstilstedeværelse i talentklasserne. For et par uger siden meldte VRT ud at man går over til Yamaha i stedet for, men heldigvis har KTM planer om at blive ved at være involveret i EM-klasserne på fabriksplan - og faktisk steppe det yderligere op fra i år. Det blev officielt i går, da man afslørede sit såkaldte KTM GP Academy, der skal forme en vej for unge kørere, til at gå hele vejen op igennem rækkerne under fabrikkens vinder, og på sigt måske ende på fabriksteamet.
Det gør man ved at sætte ind med en fabriksindsats allerede i EMX125-klassen, hvor Racestore KTM bliver det officielle team i 2024. Her kommer talentfulde Gyan Doensen fra Holland og italienske Nicolo Alvisi til at tørne ud.
Samtidig bliver Shaun Simpsons Gabriel SS24 KTM i England, teamet der skal stå for KTMs indsats i EMX250-klassen. Her har man allerede tidligere meldt ud, at man altså får hollandske Cas Valk ind til næste år, og han bliver også køreren med den officielle KTM-støtte i serien i 2024.
Det er altid dejligt når fabrikkerne kaster flere penge efter motocross, og det giver bare nogle muligheder og noget at jagte, at der nu er mulighed for fabriksstøtte allerede i de små klasser, hvis man er talentfuld nok.
コメント