Line er tilmeldt i både Dame og MX2 i Hanherred
... hvilket vi synes er cool! Vi fik en snak med Line Dam Nielsen om første omgang DM, der snart kun er en uge væk, hvordan hendes optakt til sæsonen har været, og hvordan målsætningen er ud, når VM for kvinder sparkes i gang senere på året. Her er hvad hun svarede.
Line Dam: "Forberedelserne til 2021-sæsonen har været rigtig gode. Dog ville jeg ønske, at jeg havde haft mulighed for at køre nogle løb, men det er mere eller mindre ens for alle. Jeg er rigtig glad for Yamahaen. Bo fra EasyMX har tryllet med min affjedring, imens FVmotor har trimmet motoren, så jeg føler mig rigtig tilpas på cyklen og med mit setup. VM skydes desværre lidt sent i gang i år, men jeg forventer at jeg kan køre med i top 5, og forhåbentligvis drille pigerne i toppen! Jeg skal køre for et italiensk team i år i VM, og den historie kom ret enkelt i stand. De manglede en til at køre i dameklassen, og de spurgte så mig! Og som du nævner, så har jeg tilmeldt i både Dame-klassen og MX2-klassen i Fjerritslev. Dameklassen bliver mit største fokus, men vi kører kun 15 minutter, så lad os se om jeg ikke kan holde til lidt mere end det!"
Foto: Per Thorbjørn Schjødt / Pers-photo.com