top of page

- Må hjem og arbejde videre

Sara Andersen kørte et stabilt GP i Spanien, og selvom hun ikke var helt tilfreds med hvordan det gik, så rykkede hun opad i tabellen med en syvendeplads. Vi fik en status fra hende ovenpå weekendens ræs.


Sara Andersen: "3. afdeling af VM blev kørt i Spanien og jeg endte med en samlet 7. plads. I første heat fik jeg en dårlig start, ramte sammen med en og væltede på første omgang. Jeg var nede og vende som ca. 24 og kørte mig op på en 9. plads. Jeg følte mig ellers fint tilpas og kørte ganske fint efter mit styrt. Søndag var det ikke lige sagen. Igen var starten dårlig og jeg var helt stiv og følte mig overhovedet ikke tilpas. Det resulterede i at jeg kun nåede op på en 8. plads. Det er et enormt hårdt felt og det betyder også at jeg skal køre op til mit allerbedste for at få gode resultater, så jeg må hjem og arbejde videre. Trods et resultat jeg ikke er helt tilfreds med, så rykkede jeg op på en 7. plads i den samlede stilling. Vi kører allerede igen om 14 dage i Frankrig. Jeg kørte på banen i Frankrig i 2017 og husker det som en rigtig fed bane, inden det begyndte at regne. Jeg tænker den ligger godt til mig."

Commentaires


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page