top of page

Månedens tip! - Mathias Gryning


MX-Index er selvfølgelig i forvejen din børs for motocrossnyheder og røverhistorier, men vi vil gerne hjælpe i alle aspekter af verdens bedste sport. Derfor har vi givet pennen til MX-Index' nyeste skribent, Mathias Gryning og hans Motoconcept334 træningskoncept, for at bringe lidt tips og tricks til alle håbefulde og gasgale crosshoveder derude. Mathias kommer hver måned med et par tips til hvordan du forbedrer dig på cyklen, og ting du kan træne, når du er ude på banen.


I denne måned snakker vi om opsætning af racer!


Mathias Gryning: "1: Fabriksaffjedring virker IKKE til dig.

Mange tror at man bare lige kan købe et sæt fabriksaffjedring og så kører man hurtigere. Dog er det sådan, at affjedring skal testes og sættes op til dig, uanset om det er standard eller fabriks. Tag derfor en testdag med din lokale affjedringsmand og få sat din affjedring op til dig! Din feedback til affjedringsmanden er vigtigere, end hvor dyrt din affjedring er.


2: Skal den tunes?

Størstedelen har egentlig ikke behov for at tune deres crossere, da alle hestekræfterne ikke bliver brugt. Så tip tommelfingerregel nummer 1 er derfor, at du hellere skal få sat din affjedring 100% op til dig, i stedet. På den måde vil du føle dig mere sikker og turde bruge flere af hestekræfterne i din motorcykel.


3: Dækvalg.

Dine dæk er den første kontakt du har med banen. Derfor er de alfa og omega for din performance. Tjek op på underlaget inden løb/træning og vælg det rigtige dæk. I forlængelse af tip nummer 2, kan man derfor sige, at hvis du har masser af hestekræfter i raceren, men ikke det rigtige dæk, så kan du alligevel ikke føre hestekræfterne ned i underlaget.


Lærte du noget nyt?"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page