Maddii Racing klar med strukturen til VM 2026
- 19. dec. 2025
- 1 min læsning

Maddii Racing stod for at køre Ducati ind i VM i år, men da den tjans til næste år er røget til Louis Vosters team i stedet, så har der skullet dannes et nyt fundament for det italienske team. Og det er der så kommet nu. For som teamet meldte ud i november, skifter man til Honda, og nu er holdet så afsløret og klar til at tage kampen op i VM MX2 og EMX250 til næste år. Og det er ikke noget ueffent team man kommer til start med.
Mest interessant er måske at man får Marc-Antoine Rossi ind, der skifter fra Red Bull Factory KTM. Han kommer til at tørne ud i MX2-klassen. Rossi formåede aldrig rigtig at vise noget i VM, da han efter en ellers lovende start i 24, kæmpede med skader. Og den tendens voksede sig ind i det her års sæson, hvor en skade holdt ham ude, inden det lugtede af comeback midt på sæsonen, som gik i vasken til nye problemer med kroppen. Det er måske et sats Maddii Racing har taget med ham, men der kunne også være en stor gevinst.
Samtidig stiller man stærkt til start i EMX250, med tre kørere, ledt an af den nyligt kronede Europamester i 125cc, Nicolo Alvisi. Med sig får han spanske Elias Escandell, mens endnu en oprykker fra 125cc, italienske Nicolo Alvisi, tager tredje sæde.






