top of page

Mads Fredsøe officielt til Cat Moto Husqvarna


Mads Fredsøes fremtid ligger hos Cat Moto Husqvarna. Det har været skrevet som rygter, men først nu har teamet endelig officielt bekræftet at det danske talent kommer til at danne en farlig trio sammen med Nico Greutmann og Liam Owens til næste år i EMX250, hvor de går benhårdt efter at løbe med det hele. Cat Moto Husqvarna er stadig et relativt nyt team, men har allerede vundet ADAC MX Masters Youngster-klassen og nappet en top 10 i EMX250 med østrigske Greutmann i år. De kommer til at fokusere 100% på 250-delen, og har derfor sagt farvel til hvad de havde i 450-klassen. Desuden melder teamet, at man kigger på at gøre to wildcard-optrædener til VM, så vi får alligevel Mads Fredsøe at se i VM-klassen til næste år! Mads har her i november sluttet sig til teamets øvrige kørere, for at træne frem mod næste sæson, og ambitionerne ligger klar.


Mads Fredsøe: "Jeg er super glad for aftalen vi har indgået med Cat Moto Bauerschmidt Husqvarna her til sæson 2025. Jeg er allerede flyttet til Holland, hvor jeg skal bo det næste år. Vi har haft snakket med nogle forskellige teams, men i sidste ende faldt valget på Cat Moto, da jeg synes de har styr på tingene og er professionelle i alt omkring setup. I 2025 skal jeg køre fuld EM, fuld ADAC MX Masters og udvalgte afdelinger af VM og schweizisk mesterskab. Målsætningen er top 5 i EM og top 3 i ADAC MX Masters - eller at vinde serien, ville heller ikke være helt dumt. Jeg ved det bliver svært, men jeg tror på mig selv. Vi er allerede startet med træningen, så vi klar når det hele begynder igen!"


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page