top of page

Mads Vestergaard glad for A-debut!


En af dem der debuterede i A-klassen på Mors, var Mads Vestergaard, der endte med at have en rigtig god dag på Solbjergbanen, hvor det blev til en placering som nummer 11. Vi fik derfor et par ord fra Mads på debuten, og om vi ser mere til ham i A-klassen i fremtiden. Her er hvad han svarede.


Mads Vestergaard: "Så fik vi kørt DM-A på Mors! Det var min debut og jeg synes selv det hele gik super godt! I kvalen følte jeg mig ikke rigtig tilpas på banen, så keg kørte efter forholdene på den tunge bane, og satte en tid som nummer 18. I 1. heat, lige inden sighting lap, ser vi at mit forhjul er fladt. Vi kan ikke nå at hente reservehjulet, så vi prøver bare at køre heatet med et fladt forhjul. Jeg får en start som en af de sidste, men jeg får kæmpet mig godt op og slutter som nr. 11. I 2. heat får jeg igen en start som en af de sidste. Jeg kæmper mig forbi et par kørere meget hurtigt på de første omgange, men desværre smider jeg den i et sving og mister nogle placeringer. Jeg kæmper videre og får passeret et par kørere, og jeg kører i mål som 12’er. Samlet på dagen blev jeg 11’er, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg synes jeg klarede det helt okay på den tunge bane, med de helt hårde drenge. Jeg er super tilfreds med dagen. Jeg ville gerne prøve at køre flere A-DM i denne sæson, dog ligger de lige efter vores B-DM finaler så det er lidt uvist om jeg stiller op til flere A-DM, men det er helt sikkert noget det har interesse!"


Foto: BJ Photo

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page