top of page

Magnus Smith om en god dag i Uddevalla


Magnus Smith har indtil videre haft en fornem sæsonstart. Han nappede den røde plade til DM i Randers, og i den seneste weekend var han en tur i Uddevalla, for at køre svensk mesterskab. En afdeling der igen var et solidt skridt fremad for danskeren, der for alvor er på vej tilbage i form. Vi fik en kommentar fra Magnus på løjerne i Uddevalla.


Magnus Smith: "Fed dag i Uddevalla til 3. afdeling af det svenske mesterskab! I tidskvalen' døjer jeg lidt med armpump og med at finde et godt flow. Jeg ender som 10'er i gruppe 1, hvilket overhovedet ikke er godt nok I første heat får jeg en god start, indenfor top 10. Jeg kører så lidt påpasseligt, da det regnede og banen var meget glat og svær - brillerne røg også af til sidst, og jeg endte som 9'er. I andet heat får jeg igen en top 10-start, og jeg pressede på de første par omgange, men så var der rødt flag, da en af de andre kørere var styrtet. Jeg håber han er okay. Det betød så en omstart. Igen laver jeg en top 10-start, og jeg kørte godt og stabilt. Jeg endte som 6, og så også 6'er samlet i Uddevalla. Jeg er godt tilfreds med dagen og ser frem til A-DM på Svebølle i den kommende weekend! Tak til alle der støtter op!"


Foto: Dary Karina

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page