Masser af følelser i spil i Indonesien
Det første GP i Indonesien blev selvfølgelig beskæmmet af Mikkel Haarups fravær. Det er ikke det samme uden dansk i toppen. Når det så er sagt, så blev det stadig en spændende og seværdig dag, hvor det alligevel lugtede af dansk succes.
MX2
Rasmus Krogh Jørgensens mandskab har nemlig fået et supertalent inden for dørene, og Lucas Coenen levede bare endnu mere op til hypen i dag i Indonesien. En knækket kæde holdt ham fra den første GP-sejr i Tyskland for 14 dage siden, men i dag holdt materiellet hele vejen, og så kunne den kun 16-årige belgier fejre to heatsejre og den samlede sejr på dagen, mens Rasmus Krogh naturligvis skulle på podiet og modtage team-trofæet. Og i det hele taget, endte det som en enorm succes for belgisk motocross, da Liam Everts tog andenpladsen, mens Jago Geerts sluttede top 3 af.
Resultat, GP Indonesien 1:
1. Lucas Coenen - Husqvarna
2. Liam Everts - KTM
3. Jago Geerts - Yamaha
4. Andrea Adamo - KTM
5. Thibault Benistant - Yamaha
6. Kevin Horgmo - Kawasaki
7. Simon Längenfelder - Gasgas
8. Roan van de Moosdijk - Husqvarna
9. Jan Pancar - KTM
10. Kay de Wolf - Husqvarna
Samlet:
1. Andrea Adamo
2. Thibault Benistant
3. Kay de Wolf
MXGP
Romain Febvre var bedst af alle i dag. Og det var kun ham selv der var skyld i, et det ikke blev til to heatsejre. Et styrt i første heat kostede, men med en sejr i andet heat, kunne franskmanden tage sin første GP-sejr i to år. Andenpladsen tog Jorge Prado sig af, og han fører nu med over 100 point i den samlede stilling. Tredjepladsen nappede Jeremy Seewer, efter et fint andet heat.
Resultat, GP Indonesien 1:
1. Romain Febvre - Kawasaki
2. Jorge Prado - Gasgas
3. Jeremy Seewer - Yamaha
4. Glenn Coldenhoff - Yamaha
5. Calvin Vlaanderen - Yamaha
6. Ruben Fernandez - Honda
7. Alberto Forato - KTM
8. Mitch Evans - Kawasaki
9. Valentin Guillod - Honda
10. Benoit Paturel - Yamaha
Samlet:
1. Jorge Prado
2. Romain Febvre
3. Jeffrey Herlings
Find alle resultater for dagen her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx
Foto: Infron Moto Racing 2023 @ M. Zanzani
Comments