Matti Jørgensen skifter til Honda i 2026
- 31. dec. 2025
- 1 min læsning

Danske Matti Jørgensen, der slår sine folder i USA, har basen på plads til den kommende sæson. Danskeren var desværre ramt af skader under AMA Supercross-sæsonen sidste år, men fik virkelig kørt sig i form under den amerikanske udendørs-sæson - endda i den stærke 450-klasse. Og nu er han så klar til at tage hul på endnu en pro-sæson på den anden side af dammen. Denne gang dog ikke på en østrigsk maskine, men derimod på en Honda, da han skifter til SLR Honda.
Matti Jørgensen: "Det bliver virkelig spændende det hele. Jeg synes Hondaen er en fed maskine og jeg føler at jeg kører godt på den. Jeg skal køre i 250 West-klassen, så der er ikke længe til at det går løs i Anaheim. Det er et ret fedt setup i teamet og vi er en god gruppe. Når vi kommer udendørs bliver det nok op på en 450'er igen for teamet, men jeg har muligheden for at blive på 250'eren, hvis jeg hellere vil det. Det kommer også lidt an på hvor tæt jeg er på at kvalificere mig til SMX-finalerne. Men nu tager vi supercross først! Jeg kommer til at gøre mit bedste og håber at forbedre mig igennem hele sæsonen."
Med sig som teamkammerat får Matti Justin Rodbell, og begge kørere skal tørne ud på vestkysten til AMA Supercross.






