Mere drama i San Diego!

Supercross er altid garant for spænding og dramatik, og det fik vi bestemt også, da det amerikanske mesterskab i disciplinen, rullede igennem San Diego i nat!
Du kan gense løjerne her: https://www.offroadvideos.org/ama-supercross-round-3-san-diego-2022-main-events/
(Skynd dig, da videoerne som regel forsvinder igen.)
(Husk ikke at scrolle for langt ned, hvis du ikke vil se resultaterne.)
450
Justin Barcia tilkæmpede sig den røde nummerplade sidste gang, i en totalt uforudsigelig start på årets serie, og den spøjse og spændende tendens fortsatte i San Diego. Der var dog ingen der kunne røre Chase Sexton, og han kunne derfor give Honda endnu en finalesejr. Den eneste der så ud til at kunne matche Sextons tempo, var sidste uges vinder, Jason Anderson, der desværre rendte ind i tekniske problemer undervejs. Eli Tomac kørte sin Star Yamaha på podiet, og tog derved den røde nummerplade, helt uden at have imponeret for alvor i de tre første afdelinger. Bliver det nu at ET for alvor vågner i blåt? Dylan Ferrandis tog sidste plads på podiet, imens Cooper Webb og Malcolm Stewart nappede de sidste pladser i top 5.
Resultat, San Diego:
1. Chase Sexton - Honda
2. Eli Tomac - Yamaha
3. Dylan Ferrandis - Yamaha
4. Cooper Webb - KTM
5. Malcolm Stewart - Husqvarna
6. Aaron Plessinger - KTM
7. Ken Roczen - Honda
8. Jason Anderson - Kawasaki
9. Justin Barcia - Gasgas
10. Marvin Musquin - KTM
Samlet:
1. Eli Tomac
2. Chase Sexton
3. Cooper Webb
250 West
Michael Mosiman har længe tørstet efter sin første sejr, og i San Diego lykkedes det endelig. Det gav samtidig Gasgas deres første 250SX-sejr nogensinde. Det så dog ud til at Hunter Lawrence havde mere fart i finalen, men da australieren måtte i jorden undervejs, så kunne Mosiman forsvare den hjem. Finalens helt store oplevelse var dog - igen - Christian Craig. Manden der fører serien styrtede i første sving, og var helt sidst, men formåede alligevel at køre sig op på podiet og tredjepladsen, i løbet af de 15 minutter. Det betød at han beholder sin røde nummerplade til næste gang. Vince Friese og Jo Shimoda tog de sidste pladser på podiet.
Resultat, San Diego:
1. Michael Mosiman - Gasgas
2. Hunter Lawrence - Honda
3. Christian Craig - Yamaha
4. Vince Friese - Honda
5. Jo Shimoda - Kawasaki
6. Carson Mumford - Suzuki
7. Jalek Swoll - Husqvarna
8. Nate Thrasher - Yamaha
9. Cole Thompson - Yamaha
10. Carson Brown - KTM
Samlet:
1. Christian Craig
2. Hunter Lawrence
3. Michael Mosiman
Du kan finde alle resultater og samlede stillinger her: https://results.amasupercross.com/
Foto: VitalMX/GuyB