Motocross of Nations på HBO Max - Hvordan du gør!
- Mikkel591

- 5. okt.
- 2 min læsning

Der venter et regulært superbrag i dag på Ironman Raceway! Kan nogen byde trods til de forsvarende mestre fra Australien? Skuffer Team USA på hjemmebane? 135.000 billetter er der solgt, hvilket vidner om tyngden af MXoN - og du vil heller ikke gå glip af det! Mikkel Haarup og Mads Fredsøe skal i aktion for Danmark, og forsøge at holde fanen højt, og vi skal selvfølgelig heppe dem frem foran skærmen - og i Raceday-tråden inde i Motorsport på Eurosport-gruppen på Facebook. Her er derfor lige vores lille guide - for sidste gang i år - til hvordan du ser med på HBO Max!
Hvordan du ser med:
1. Download HBO Max, eller brug tjenesten via en computer.
2. Opret en bruger. VIGTIGT! For at se med, skal du have sports-pakken, som kan tilkøbes når du opretter dig. (Husk at du også får VM i speedway, Le Mans, hele WEC og meget andet motorsport med, når du køber, samt alt mulig andet underholdning. Politijagt FTW.)
3. Søg efter motocross. (Svigter alt andet, så gå ind under SPORT EFTER KATEGORI, scroll ned og find motocross, og tryk på den.)
4. Stil ind klokken 19.
- MXGP + MX2, heat 1: 19.00
- MX2 + Open, heat 2: 20.30
- MXGP + Open, heat 3: 21.55
5. Hvis der er tekniske problemer, af den ene eller anden art, så er det som altid vigtigt at du kontakter Max. Vi kan ikke hjælpe jer.
(Hvis der ikke er dansk lyd, så kan du trykke på taleboblen der gerne skulle være i det ene hjørne - afhængig af hvilken platform du bruger appen fra - og så kan du vælge dansk. Det kan ske at der ved en fejl kommer flere forskellige feeds op, så hvis der ikke er mulighed for dansk tale, så er du muligvis på det forkerte feed. Du kan altid søge hjælp i Motorsport på Eurosport-gruppen på Facebook, hvor folk er flinke til at hjælpe. OG hvor du også kan interagere under udsendelserne - og vinde præmier fra de rare folk der sætter dem på højkant. Som en ekstra lille fodnote kan vi fortælle, at HBO Max i øjeblikket eksperimenterer med generiske reklamer på al sin sport. Altså reklamer der popper op ud af det blå for alle, uanset abonnement. De starter uden man kan forudsige det ... men forsvinder hvis man refresher sit feed. Brug informationen til hvad I vil.)
Foto: Ray Archer






