MX-Index Julekalender - "Historien bag" - 20. december
Julen nærmer sig, så hver dag frem til den store aften, har MX-Index selvfølgelig vanen tro en helt særlig nedtælling. I år har vi været på jagt i arkiverne, og fundet nogle billeder, der kan knyttes en sjov, og måske ufortalt, historie til. Små anekdoter, som måske ikke har set dagens lys her på siden, før nu, eller som bare tåler et herligt gensyn.
20. december - Afdansningsbal for #7
Der var mange ting der gjorde Bercy Supercross 2015 til et løb der har brændt sig fast i vores bevidsthed. Det blev for det første afholdt dagen efter de forfærdelige terrorangreb i Paris, så stemningen var naturligvis påvirket, men samtidig bød tilskuerne alverdens voldsparate fnatmider trods, og mødte talstærkt op allerede til træningen. Det var så man fik gåsehud, da stadion eksploderede, bare Romain Febvre trillede ud på banen. Samtidig blev det afholdt i Lille, nord for den franske hovedstad, da man ledte efter et sted at afholde det i Paris igen.
Og så var James Stewart på startlisten. Noget der fik det til at syde på tribunerne, til trods for at Bubba kom direkte fra en lang karantæne for doping - han havde glemt at korrekt angive at han var på Adderall - eller ADHD-medicin, om I vil. Han var udgået efter styrt fra Monster Energy Cup en måneds penge forinden, og det blev en kort fornøjelse også i Frankrig. Han viste klassen et par gange til træningen, men styrtede i første heat, og så var det overstået. Det var tydeligt at det lakkede mod enden for James, og 2016 blev da også sidste gang han dukkede op i USA. Han blev slået bevidstløs til Anaheim1, og havde et par lunkne afdelinger udendørs, inden han forsvandt fra radaren. Først i 2019 annoncerede han officielt at han havde trukket sig tilbage.
Personligt føler jeg at han fortjente en bedre afslutning, selvom crossfolket er gode til at huske ham for hans storhedstid. (Google Toronto Supercross 2014, hvis du tror du har set noget vildt på en crossbane.) Men jeg er alligevel glad for at jeg fik lov at se ham her i 2015. For hvis en kører han benove et stadion - bare ved at være på startlisten - så ved man godt at det er en fandens karl der er på banen.