MX-Index Julekalender - "Historien bag" - 23 december

Julen nærmer sig, så hver dag frem til den store aften, har MX-Index selvfølgelig vanen tro en helt særlig nedtælling. I år har vi været på jagt i arkiverne, og fundet nogle billeder, der kan knyttes en sjov, og måske ufortalt, historie til. Små anekdoter, som måske ikke har set dagens lys her på siden, før nu, eller som bare tåler et herligt gensyn.

23. december - Heja Sverige!

Lillejuleaften skal bruges til et skud ud til de gode svenskere, der gør så mange ting rigtigt, når det kommer til motocross. Danmark og Sverige er de to lande i verden, der igennem historien har været i krig flest gange, og den strid fortsætter - især for kampen om positionen som Skandinaviens førende, når det kommer til verdens bedste sport, og at have det bedste nationale mesterskab, ikke mindst. Om end denne lille skrivelse, slet ikke skal handle om strid. Den skal bare handle om at jeg også virkelig nyder at være til svensk mesterskab. Tag det fra en der har været til nationale mesterskaber rigtig mange steder.

Banerne er fantastiske, og ofte guf for en der elsker klassisk design - og måske har hang til at der skal være nåletræer og grundfjeld lige i nærheden, eller måske en god portion sandjord. Dernæst er felterne stærke og dybe, og det giver altså bare lige ræset det ekstra. For det er lige meget om der er 40 på bommen, hvis ikke alle bringer et eller andet. (En ting der hurtigst glemmes, når man øffer over manglende tilmeldinger til VM.) Svenskerne gør også en dyd ud af, at trække deres bedste hjem for at køre med i den hjemlige serie - og det er som om der er en national stolthed i at køre SM for de svenske kørere, der virkelig er prisværdig. Det giver en fed vibe, og vi har jo også set flere fabrikskørere og VM-kørere, tage turen til det svenske ved flere lejligheder. Vi kan godt lide det der med, at der også tænkes ind at det skal være fedt for publikum - og for folk der måske ikke har set sporten før. Så den der treenighed imellem kørere, klubber og tilskuere holdes i ligevægt.

Og så er der det helt personlige. Der bliver taget så godt imod, når man kommer som presse til SM. Det er sat i system, der bliver gået ekstra længder for at hjælpe, og så er der da også lige et presselokale, med lidt forplejning og et sted at hvile stængerne. (Man får også veste udleveret.)

Så et skud til svenskerne. Har du ikke oplevet en SM-afdeling endnu, så kan jeg kun anbefale det.