top of page

MX-Index Julekalender - "Historien bag" - 9. december


Julen nærmer sig, så hver dag frem til den store aften, har MX-Index selvfølgelig vanen tro en helt særlig nedtælling. I år har vi været på jagt i arkiverne, og fundet nogle billeder, der kan knyttes en sjov, og måske ufortalt, historie til. Små anekdoter, som måske ikke har set dagens lys her på siden, før nu, eller som bare tåler et herligt gensyn.


9. december - Giver vinger ... og forhindringer

Det her øjeblik er ret aparte, men siden ingen kom til skade, så er det til den sjove side. Vi er på Glen Helen Raceway i Californien, til World Vet Championships 2014. Starten er gået i pro-klassen, og der er fart over feltet. Dem der har været på stedet ved, at der på Glen Helen er massive op- og nedkørsler, og i bunden af en sådan, var der sat en Red Bull-bro op. Som det sig hør og bør, når den røde tyr støtter op om noget. At den skulle have været en anelse større, kunne man i bagklogskabens lys så siden snakke videre om.


For i bunden af en lang nedkørsel kommer der bremsehuller, og på en bane som Glen Helen, bliver de dybe som gyselige drøfter. Så da Travis Preston - der førte - tonsede ned og ramte bremsehullerne, sprang bagdelen på hans Yamaha såmænd ud og kappede fortøjningerne til broen. Man kan lige se ham med nummer 11 i baggrunden. Det resulterer i at broen styrter sammen og fanger Dennis Stapleton, der brager direkte ind i den sammenstyrtende dug - man kan lige ane hans orange hjelm på billedet - og blokerer sporet totalt. Brian Kjær Jørgensen med nummer 8 kom ned som den næste, men nåede af smide ankeret i tide.


Der var dømt omstart og ikke mere bro, i et ellers virkelig fedt arrangement. Det går vildt for sig, når sådan en flok OB'ere kører ræs!

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page