top of page

MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Birk Christensen


Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!


I dag har vi snakket med Birk Christensen, der ellers lignede en der skulle blande sig helt i toppen, da han hentede en samlet top 10 til A-DM, men som siden forsvandt. Hvor forsvandt Birk hen? Det svarer han selv lidt nærmere på her.


Birk Christensen: "Jeg føler selv, at jeg har opnået en masse i motocrossen - i hvert fald i forhold til mine egne mål for min karriere. Jeg har altid drømt om at kunne komme til at køre med i et A-DM, og da det endelig lykkedes, var et af mine første mål at komme med i top-10. som heldigvis også lykkedes.


Sidste gang jeg kørte, var i oktober 2019 i forbindelse med det sidste A-DM i sæsonen. Jeg stoppede grundet en knæskade, jeg har pådrog mig i et styrt, hvor jeg efterfølgende har fået konstateret et overevet korsbånd. Efter den nedslående melding fra lægerne, føltes det som om motivationen og lysten til at køre cross ligesom forsvandt og at det hele lod til at løbe ud i sandet. Jeg blev opereret i marts 2020, og det har betydet, at jeg har måtte holde en længere pause på minimum et år. Jeg har været i gang med at uddanne mig til automekaniker, men har måttet stoppe efter 2 år som montør grundet min knæskade, som forhindrer mig i at udføre mit arbejde ordenligt. Efter jeg er stoppet som montør, er jeg startet med at arbejde hos min far som skoventreprenør, hvor jeg hjælper til i diverse arbejdsopgaver, som skåner knæet for større belastninger.


Drømmen om at vende tilbage er stor, da jeg savner adrenalinen og kammeratskabet der er i ryttergården og ikke mindst det at køre noget fedt ræs. Drømmen er helt klart at vende tilbage til sporten, men lige nu er det vigtigste for mig at komme mig over min skade og forhåbentlig komme stærkt tilbage, med fornyet energi og ikke mindst prøve genfinde glæden ved at køre motocross!"


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page