top of page

MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Kasper Kvist


Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!


I dag har vi snakket med Kasper Kvist, der nåede at hjemsøge A-klassen i mange år, og bringe flere flotte resultater med hjem til hulen, inden livet kaldte andetsteds. Hvad laver han i dag, og fik han alt det ud af motocross som han gerne ville? Vi har snakket med ham.


Kasper Kvist: "Jeg havde faktisk allerede min debut i A-klassen i 2005 til en afdeling I Holstebro. Her endte jeg i top 15 i begge heat. Dengang kørte jeg på en KTM 125cc, det samme gjorde jeg i 2006, hvor jeg stadig var B-kører, men deltog ved et par enkelte afdelinger i A-klassen. Det var først da jeg i 2007 havde fået en 250cc 4-takt Suzuki, der for alvor skete noget. Her endte det med en samlet 3. plads ved både B-DM og JM/FM. Podiet delte jeg med Kasper Lynggaard og Stefan Kjer Olsen. Samme år kørte jeg min første fulde A-DM sæson, hvor mit bedste heatresultat var en 7. plads. Sæsonen 2007 gjorde mig til A-kører, og jeg skrev samtidig kontrakt med MK Motorsport, som viste sig at være her jeg skulle være resten af min tid i A-klassen. Det blev til 8 år i A-klassen - 2 i MX2 og 6 i MX1. Mit bedste år var 2009 og det sidste i MX 2: Point til EMX2 i Randers. Sølvmedalje i JM/FM. Samlet top 10 i A-DM, med top 5 heatresultat. Fuld ADAC-serie, med bedste heat som nr. 11. I vinteren mellem 2009 og 2010 begyndte jeg at træne på 450cc og skulle køre Supercross i Herning. Det var en fed oplevelse og noget jeg er glad for jeg valgte at gøre. Det endte også med semifinale den ene aften. Der har været mange ting, men det ubetinget bedste jeg har opnået i min karriere, er de mange venskaber som sporten giver, og som stadig er de bedste jeg har i dag.


Fra 2010 og frem til hvor jeg stoppede i 2015 kørte jeg i MX1 og her svingede resultaterne meget for mig. Det var også først i disse år jeg oplevede skaderne, både små som store. Jeg tog i denne periode også min uddannelse, så der blev nok ikke brugt den tid på MX som det krævede. Da jeg nåede til afslutningen på sæson 2014, havde jeg fået en uddannelse og fast job. Jeg følte også at jeg havde gjort hvad jeg kunne, for at se hvor langt talenterne rakte. Derfor valgte jeg at trappe ned og kun køre et par enkelte DM-A afdelinger i 2015. For derefter at stoppe helt.

I tiden efter jeg stoppede i 2015 og frem til nu, har jeg bygget eget hus og stiftet familie - jeg mangler kun at fylde ét værelse ud af 3. Derudover har jeg brugt en del tid i Erhvervslivet, hvor jeg i dag er planlægger for flere fabrikker i betonbranchen.


Jeg drømmer helt sikkert om at komme tilbage. Jeg har stadig min 450cc Suzuki fra 2015 stående i garagen - og samtidig har jeg en helt nyrenoveret 250cc 2-takt Suzuki, som bare venter på at skal ud og køre noget OB!"


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page