MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Marc Støchkel
Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!
I dag har vi snakket med Marc Støchkel, der lignede et lysende stjerneskud på vej op igennem rækkerne, men som siden forsvandt fra dansk motocross. Nu har han succes indenfor en anden ekstremsport, men det fortæller han selv lidt mere om, lige herunder.
Marc Støchkel: "Jeg startede relativt sent med motocross, sammenlignet med andre i feltet, som jeg senere kom til at konkurrere imod. Jeg hoppede første gang op på hesten af min egen maskine i slutningen af 2007 - i en alder af næsten 11 år. Men siden da gik det stærkt, og jeg husker særligt to sæsonpræstationer, som jeg er meget stolt over at have præsteret. Jeg formåede at blive DAM-mester i A85, foran en stærkt kørende Lennart Albin, og et par år efter blev jeg samlet to’er i DM B-125 efter en flot kørende Thomas Rasmussen. Jeg stoppede mit forehavende inden for motocross, da jeg skulle flytte til Odense for at studere og det derfor ikke længere var muligt for mig at køre på det plan, jeg hidtil havde formået. Motocross var mit liv igennem cirka 9 år, så beslutningen var ikke let at træffe. Da jeg stoppede med motocross, flyttede jeg som tidligere nævnt til Odense for at studere, og manglede noget at gå op i, set med sportslige briller. I starten styrketrænede jeg som bare pokker, men der var ikke rigtig noget konkurrence i det for mig. Det var ikke en sportsgren for mig - jeg ønskede pulsen op igen og muligheden for at konkurrere direkte mod mine konkurrenter ude på banen. Derfor tog jeg triathlon op, og nu står jeg her, 3 år senere, som en del af Aarhus 1900 Elite Triathlon - et af de bedste elitecentre herhjemme i Danmark.
Jeg har både en EM-sølvmedalje og EM-bronzemedalje i bagagen i aldersgruppen 18-24 år, og jeg har kvalificeret mig til VM to gange i samme aldersgruppe. Jeg er stolt over det, jeg har leveret inden for triathlon. Uden tvivl. Hverken jeg eller folk i sporten havde troet, at jeg på så kort tid skulle blive “en af dem, man skal holde øje med”. Men jeg savner motocross - det gør jeg. Jeg savner ikke kun sporten i sig selv, men ligeså meget det omkring. Alle de ture på landevejen med min far og alle de oplevelser på banen, som jeg delte med ham. Det har været med til at forme mig til det menneske, jeg er i dag. Jeg savner også den specielle stemning, der var på banen dagen inden løbet. Derfor har jeg ofte tanken om, at jeg en dag vil vende tilbage til motocross. Men når jeg så hører skrækhistorier fra sporten, som viser sportens mørke ansigt, så er der en fornuftig side af mig, som holder mig tilbage. Det, der er sket med Mads Sjøholm, rører mig dybt. Jeg kendte både ham og hans far vældig godt, og derfor sætter det tankerne i gang. Uanset hvad vil jeg benytte lejligheden til at ønske Mads og hans familie det bedste - må de gå en lys fremtid i møde med håb og troen på fremskridt! Tiden må vise, om jeg en dag laver comeback. Jeg har jo nu en svoger, Jonas Larsen, der begyndte at køre lidt igen sidste år. Det har da givet lidt motivation til måske en dag at vise ham, hvordan man lavet et rigtigt comeback!"
