top of page

MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Mikkel Lillesøe


Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!


I dag har vi snakket med Mikkel Lillesøe, der op igennem de små klasser, lignende en af dem vi skulle sætte vores lid til på internationalt plan. Han leverede flere strålende resultater, både i Danmark og i udlandet, men lige pludselig så var han væk. Hvor blev han af? Vi har fået en lang, god snak med Mikkel, om hvad der skete.


Mikkel Lillesøe: "Jeg nåede at vinde sølv til 3 Danmarksmesterskaber, blive Sjællandsmester én gang, var med til at vinde guld til DM for hold, jeg fik en 19. plads til VM, og ellers nåede jeg at klare det meget fornuftigt til EM og ADAC, hvor mit bedste resultat til en afdeling af EM var en 5. plads.


Jeg stoppede med at køre grundet flere skader, men hovedsageligt grundet at jeg har fået en knogletumor. Min knogletumor blev opdaget i forbindelse med en skade i benet, i slutningen af 2015. Den voksede ret meget og har nedbrudt en stor procentdel af mit venstre skinneben. Den er stadig under observation af Rigshospitalet, hvilket gør at jeg har fået forbud mod at dyrke ekstremsport, og derved udelukker det mig fra crossen. Denne ”skade” kom virkelig på et dårligt tidspunkt, da jeg ellers var i fuld gang med at planlægge min sæson 2016, hvor jeg var i dialog med udenlandske teams, om at køre en fuld EM-sæson for dem på 125cc. Det var en stor mundfuld at sluge, da fremtiden så ret lys ud, på det tidspunkt i min karriere.


Efter mit stop med crossen, som jeg troede kun var en skadesperiode, begyndte jeg på gymnasiet, og skulle til at vænne mig til et liv, hvor sporten ikke var omdrejningspunktet i hverdagen. Jeg har siden stoppet i slut 2015, gennemført min studentereksamen, og nu er jeg så i gang med mit andet sabatår, hvor jeg har været ude og rejse en del, gået en masse på jagt, og arbejdet en hel del. Til sommer starter jeg så på universitetet, hvor jeg skal ind og læse videre.


Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til crossen igen, når der er kommet styr på min knogletumor, samt de andre skader jeg fik fra crossen. Jeg holder stadig formen oppe og træner stadig stort set ligeså meget, som da jeg kørte, så at jeg er klar til den dag, hvor jeg må sætte mig op på en crosser igen. Dog bliver det kun for træningens skyld, når jeg skal køre igen, da min tid med crossløb hver weekend, er forsvundet. Men ud på crossbanen skal jeg helt 100% igen!"


Commentaires


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page