top of page

MX-Index Julekalender - Hvor blev de af? - Victor Rohrberg


Hvor blev de af? MX-Index sætter i december fokus på nogle af dem der har forladt toppen af dansk motocross det seneste årti +/-. Vi har taget en snak med dem om grunden til at de forlod motocross, og du kan derfor se frem til en masse interview, som nedtælling til jul!


I dag har vi snakket med Victor Rohrberg, der langsomt kørte sig op igennem rækkerne, men som for nylig forsvandt fra scenen herhjemme. Hvorfor? Og hvad går han og laver nu. Vi har fundet ud af det.


Victor Rohrberg: "Jeg synes selv jeg har opnået en del indenfor motocross. Jeg startede som 8-årig med at køre cross, og lige indtil jeg stoppede for 2 år siden, har det været en rigtig stor del af mit liv. Jeg har altid haft fuld opbakning fra hjemmefronten, fra mor og far af. Intet ville være lykkedes hvis det ikke var for dem. Mange ture sydpå med den gamle, som jeg aldrig vil være foruden, da vi kørte 85 EM og de mange træningsskoler vi har været på.


Jeg stoppede med at køre fordi jeg ikke havde lysten mere. Jeg havde ikke motivationen til at træne og bare køre omgange til træning mere. i 2015 kom jeg slemt til skade med armen på en træningstur til Belgien med Emil Larsen, og jeg stoppede faktisk helt efter det og tog på efterskole. Jeg startede op igen i 2017, men midt på sæsonen fik jeg tog diskusprolaps i ryggen, og var ude resten af sæsonen. I 2018 blev det til en DM sølvmedalje og bronze til SM. Og jeg trak så stikket efter 2018-sæsonen.


Siden jeg stoppede har jeg set en masse cross på sidelinjen. Det er altid rart at komme ud og se vennerne igen, nu når man ikke ser dem til aftentræninger mere. Ellers er jeg ved at færdiggøre min uddannelse, som jeg er færdig med til sommer. Som det ser ud nu, drømmer jeg ikke om at vende tilbage. Jeg føler mig ret godt tilpas i mit liv hvor jeg er nu, og hvis jeg får lysten til at tage ud og trille, har jeg stadig en 350’er til at stå herhjemme!"


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
Generic_Externals_2024-933x177-Danish2.jpg
bottom of page