top of page

MXoEN dagbog - Dag 3. Bronze til DANMARK!


Sara Andersen og Malou Jakobsen blev helt som forventet en af de helt store faktorer ved årets EM for hold for kvinder i Spanien - der egentlig var det tætteste vi kommer på et VM for hold, især fordi USA i år også havde et kompetent hold med. Kampen om podiet blev dog en sag imellem Danmark, Spanien og Holland, der fordelte pladserne imellem sig, med sejr til hjemmeholdet. Sara sluttede som nummer 2 af alle, kun overgået af spanske Daniela Guillen. Malou havde samtidig farten til meget mere, men hun havde desværre lidt heldet imod sig, men hendes fighterhjerte bragte hende alligevel ind, så Danmark kunne juble over endnu en international EM-medalje til samlingen! Så flot!


Sara og Malou: "Første heat var for Sara ikke særlig godt, da hun fik en meget dårlig start og ramte sammen med nogle stykker i første sving. Hun fik sig dog kørt op på en 3. plads. Malou kom godt fra start og lå til at få en god placering i top 5, da hun desværre måtte ned igen i dag. Hun endte på en 7. plads.


Andet heat tog Sara starten og førte næsten hele heatet, hun måtte dog se sig slået til sidst af den spanske Daniela. Sara væltede på andensidste omgang, men hun var heldigvis 20 sekunder foran 3. pladsen og kunne køre 2. pladsen sikkert hjem.

Malou kom ikke så godt fra start i andet heat og kæmpede med at overhale. Hun måtte i jorden endnu engang og endte på en 11. plads.


Samlet blev vi 3’er og fik en medalje med hjem til Danmark. Vi kom for at vinde, men en podieplacering er bedre end ingenting og vi er jo et lille land, som slog blandt andet USA, så det må vi tage med os videre.

Der skal lyde en stor tak til DMU og landstræner Emil, samt alle der har støttet op og gjort det muligt for os at komme afsted."


Super stærkt gået af de danske piger! Det var godt I kom afsted! Respekt til alle der hjalp Sara og Malou med at komme afsted, og hive metal med hjem til gamle Dannevang!


Find alle dagens resultater her: https://speedhive.mylaps.com/LiveTiming/QLRLNRVR-2147485148


Samlet:


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
fxr.jpg
Facebook Nyheder
bottom of page