- Målsætningen forbliver den samme
- for 1 dag siden
- 1 min læsning

Storm Maymann måtte ligesom resten af feltet kæmpe med tingene i Schweiz til anden afdeling af EMX125 i weekenden, hvor den talentfulde dansker lige skulle finde sig til rette på banen, men så også sørgede for at få point med derfra i begge heat, selvom andet heat blev en kamp mod elementerne.
Storm Maymann: "Det har været to ok weekender til de to første afdelinger af EMX125 i Spanien og nu her i Schweiz. Farten og målsætningen forbliver den samme efter de første to afdelinger. Jeg føler at jeg har byggestenene til at det godt kunne blive rigtig godt, når jeg får det sat sammen. Vi skal lige have styr på alle tingene i kulissen, men jeg fokuserer på at køre og jeg tror på det. Jeg er i hvert fald klar til kamp på Sardinien!"
Nu venter en friweekend for Storm, inden turen går til Riola Sardo og tredje afdeling af EM, inden fjerde afdeling venter i Trentino weekenden efter.






